Fire smukke dage med sorg, minder og fest

- Mads’ farmor blev begravet på ærværdig vis

Der blev hulket, grædt, talt med bevægede stemmer, mindet og sunget mange smukke sange – og der blev grinet, hyggesnakket, spist lækker mad og danset. Alt sammen en del af en god ghanesisk begravelse. Nedenfor en række øjebliksbilleder fra de fire dages begravelse i Akropong…

Dag 1: Mama vender hjem til huset
Væggene er beklædt med sølvfarvet stof og under loftet hænger også sølvfarvede guirlander, der gør rummet lavloftet og intimt. På gulvet ligger et rødt gulvtæppe og i hjørnerne står der store blomsteropsatser. Lyset er dæmpet og rummet er fyldt af en kraftigt duft af urter. I midten ligger Mama, Mads’ farmor, i en åben kiste uden låg. Hun er iklædt en fin lyseblå kjole, men ansigtet er ukendeligt på trods af, at det er sminket nydeligt. Ved hendes fødder står et billede, hvorfra den gode gamle Mama smiler sit velkendte smil. Der er en særlig stemning i rummet, folk kommer ind, går langsomt rundt om kisten og går ud igen. Mange græder, ja hulker højlydt, men ellers er der stille. Ærværdigt.
Hun ligger der hele natten, strømmen af mennesker tynder ud, men stopper ikke. Der er mange, der slet ikke sover.

Dag 2: Et ærefuldt hverv
Kirken er fuld af mennesker, da vi klokken 7 lørdag morgen ankommer i vores fineste sorte tøj. Kisten er blevet flyttet og Mama ligger nu midt i kirken. Der er en jævn strøm af folk, der kommer ind, går en runde rundt om kisten og derefter går ud eller finder en plads et sted i den store, men efterhånden fulde kirke. Alle er klædt i røde, sorte og brune farver – på nær medlemmerne af kirkens kvindegruppe, der er i hvide kjoler og hvide hovedtørklæder. Der bliver sunget sange og forskellige mennesker taler – om Mama, hendes liv og den rolle hun har spillet i deres. Talerne følger et nøje tilrettelagt program og pludselig er det min tur. Der er nok 400-500 mennesker. Med bankende hjerte går jeg op til talerstolen, der har form som en gylden ørn og med lettere rystende stemme læser jeg den tekst op, som Mads’ mor Kirsten har skrevet til Mama. Om det første møde, om hendes rejse til Danmark og deres besøg i huset. Til sidst i teksten refererer hun til en salme og i det jeg er færdig rejser Maame, Mads’ tante, sig op og begynder at synge den pågældende salme – hele kirken stemmer i, det er utrolig smukt.

Dag 2: Afsked
Flytbare vægge sættes op omkring kisten. Mama’s syv nulevende børn samles ved kisten, skærmet af Kwames cloth (et kæmpe stykke stof mændene i Ghana bærer ved højtideligheder). Et sidste farvel, kisten lukkes og dækkes af et sort stykke stof med et hvidt kors. Gudstjenesten går i gang.
En blanding af smukke sange, taler, bibellæsning og prædiken – stort set alt sammen på Twi. Den yngste datter læser Mama’s biografi op på engelsk og en bevæget Kwame læser børnenes tale på Twi. Et ungdomskort fra Sohum synger helt utroligt smukt en række sange og med kvindekoret i spidsen synger hele kirken ’Nante yie’ (god rejse), mens nogle vinker med deres lommetørklæder – smukt!

Dag 3: Familie
Søndag morgen, alle gå i kirke til en helt almindelig gudstjeneste – og dog. Alle fra Mama’s familie er iklædt tøj syet af det samme sorte stof med brunt mønster. Kwame og hans bror bærer stolt hver deres cloth af stoffet, kvinderne har fået syet flotte kjoler og selv de mindste børn har fået nyt tøj – alle er i samme stof, men tøjet er vidt forskelligt. For første gang er det let at se hvem der er familie – Mads har måske 100 onkler, tanter, fætre og kusiner!

Dag 3: Fest
Det er ved at blive mørkt. Trommerne, hornorkesteret og koret er skiftet ud med en DJ og under de opstillede markiser på vejen foran huset går børn, unge og enkelte voksne amok til musikken. De kan virkelig danse og jublen er stor når DJ’en sætter et særlig populært nummer på – og skuffelsen mindst lige så højlydt når han af og til må afbryde musikken fordi der ikke er nok strøm.
Begravelse er også en fest, man mødes med familie fra nær og fjern, spiser god mad, drikker og danser til langt ud på natten.

Dag 4: Det nye familieoverhoved
Det er mandag formiddag. Kwame fortalte aftenen før at der kom ’nogle mennesker forbi’ omkring klokken 10. Vi troede det ville være 10-20 stykker og noget uhøjtideligt stille og roligt – men nej. Husets lille gård er tæt pakket med plastik stole og jeg tæller 120 siddende bare ind i gården. Langs et bord sidder de vigtige mennesker fra kirken – de skal forestå indsættelsen af det nye familieoverhoved. Alle syv børn, iklædt tøj af det samme helt sorte stof, stiller op på række og præsenterer sig selv og hvilken kirke de tilhører. Det bliver den ældste datter, Ante Afua, der bliver udnævnt til familiens nye overhoved. Herefter rejser en række mennesker sig op og siger deres navn og hvor de bor – vi gætter på de skal være en slags vidner – og de vigtige folk fra kirken skriver deres navne på et stykke papir. Pludselig bliver der peget på mig og jeg må op og stave mit navn. Hele dokumentet bliver læst højt og kirkens folk går ud i procession.

Dag 4: Donationer
Hele dagen i går har folk givet penge og donationerne fortsætter. Man går hen til bordet og giver sine penge til et at de familiemedlemmer, der sidder dér. De udfylder en sirlig kvittering (med billede af Mama på) og river den ene halvdel af til giveren. Pengene puttes gennem en revne i en lukket boks. Bagefter læser en gut med en mikrofon op fra kvitteringen – hvem har doneret hvor meget og stilet til hvilket familiemedlem. Giveren får som tak et lommetørklæde eller en lille blok med Mama’s billede påtrykt.

Dag 5 og 6: Hjemme, men i sort
[Billede 8: 1-2 valgfrie yndlingsbilleder fra begravelsen – placeres evt. under teksten]
De efterfølgende to dage er Mads og jeg begge i sort på arbejde. For at vise at vi har været til begravelse og stadig sørger over vores ghanesiske bedstemor. Florence siger vi kan være i sort i flere måneder, men så meget sort tøj har vi ikke og det er også ret varmt. Så vi nøjes med et par dage, mens vi fordøjer de mange indtryk fra en utrolig smuk begravelse, der i høj grad efterlod Mama et ærværdigt minde.

P.s. I kan se lidt flere billeder på Picasa, men der kommer mange flere næste uge, når Mads har været dem igennem, sorteret og behandlet.