Svar på et par spørgsmål

(- mens vi bearbejder indtryk og billeder fra 4 dages begravelse i Akropong...)

Dette blog indlæg er lidt anderledes end de andre idet det tager udgangspunkt i en række spørgsmål, vi er blevet stillet til de øvrige indlæg, men måske er der andre der er interesserede i svarene. Derfor kommer de her…
Det første spørgsmål relaterer til vejr-indlægget, mens de resterende forklarer nogle flere detaljer omkring Idas studie.

Hvordan påvirker det folks arbejdsdage, at det er så varmt, at man ikke kan gå 3 kilometer mellem 10 og 16. Hvordan når man noget?
Umiddelbart påvirker det ikke arbejdsdagen så meget, hvilket dels har noget med nødvendighed at gør og dels noget med løsninger…
Hvis du har arbejde, der indebærer at du er ude i solen hele dagen f.eks. fordi du skal grave en grøft, ja, så må du jo være ude i solen hele dagen og bare svede det mere. Hvis du skal flytte dig mellem to steder i løbet af dagen og du ikke har penge til at tage en taxa, ja, så må du jo gå også selvom det er varmt.
De fleste kontorer har en vifte, der drejer rundt i loftet og på den måde holder temperaturen lidt nede – eller måske endda aircondition, hvis du har et mere betydningsfuldt job. De små handlende langs vejen holder enten til under et stort skyggefuldt træ eller har en parasol til at give skygge for solen.
Men når alt det er sagt skal der ikke være nogen tvivl om at tempoet bliver sat ned i den allervarmeste periode. Der er flere, der bare sidder og slapper af i skyggen – og selv på kontorer med vifte er det ikke unormalt, at man lige tager sig en middagslur henover bordet.
’Hvordan når man noget?’ er jo et meget relativt spørgsmål – det kommer jo an på hvor meget det ligesom er meningen man skal nå og der er niveauet nok lidt anderledes hernede end på mange danske arbejdspladser.


Hvad går Idas projekt ud på?
Kort fortalt går det ud på at beskrive ernæringstilstanden blandt børn fra 0-5 år i Sunyani Municipality og derefter søge at identificerer nogle risikofaktorer for fejlernæring, som man så kan sætte ind overfor fra sundhedsvæsenets side og dermed forhåbentlig forbedre ernæringstilstanden.
Det kan godt være børnene i området ikke ligefrem lever på sultegrænsen, men f.eks. lav højde-vækst påvirker barnets indlæring og produktivitet senere i livet og øger risikoen for at pigerne får komplikationer under graviditeten. Underernæring generelt øger også risikoen for og konsekvenserne af en række infektioner og sygdomme som f.eks. malaria og diarré, der gør mange børn syge i området.


Hvorfor laver du alle disse målinger?
Målinger af børnenes højde, vægt og overarmsomkreds kan, sammen med deres alder, bruges til at vurdere deres ernæringstilstand. Vægt-for-alder er et generelt udtryk for om barnet er underernæret, men siger ikke noget om hvorvidt det vejer for lidt eller ikke er særlig højt. Vægt-for-højde (også kaldet ’wasting’) er et udtryk for om barnet vejer for lidt i forhold til sin højde, hvilket oftest ses ved akut underernæring. Højde-for-alder (også kaldet ’stunting’) angiver om barnet vokser optimalt og er et udtryk for ernæringstilstanden over en længere periode.
Overarmsomkreds er ofte brugt som et hurtigt mål til at screene børn til ernærings-interventioner i krisesituationer f.eks. hungersnød. Man antog da, at børns overarmsomkreds er nogenlunde konstant fra de er 6 måneder til 5 år. I dag sammenholdes målet med børnenes alder eller højde.
De fire mål sammenlignes med nogle standarder WHO har udviklet, der faktisk gælder i hele verden, for hvordan børn bør vokse under optimale omstændigheder.
Måling af mødrenes højde og vægt bruges til at beregne hendes BMI. Studier har vist at moderen ernæringstilstand (udtrykt ved BMI og højde) påvirker barnets fødselsvægt, der påvirker dets senere ernæringstilstand.

Hvorfor er det præcis 41 steder du har valgt?
Ja, det er en længere forklaring. Princippet hedder ’cluster-sampling’ og er en metode, der kan benyttes når man ikke kan lave fuldstændig tilfældig udvælgelse af et antal børn i området – hvilket ville kræve at man rent faktisk havde en liste over hvem der boede hvor. I stedet udvælges et antal steder (clusters) tilfældigt og hvert sted tager man så 7 børn (de 7 er noget nogle kloge forskere fra WHO har fundet frem til). Da jeg gerne ville have knapt 300 børn med i studiet (og man til tider må tage lidt mere end 7 børn fra et sted) vurderede jeg at 40 clusters var realistisk. Disse blev så udvalgt i forhold til de forskellige sub-municipalities’ størrelse og på grund af afrunding endte jeg så på 41 clusters.


Hvilke data er det præcist, der skal indsamles?
Foruden højde og vægt målinger stiller interviewerne en række spørgsmål til moderen, både om husholdningen generelt og om det enkelte barn.
På husholdnings-niveau drejer det sig blandt andet om moderens alder, husholdningens sammensætning, uddannelse, ejerskab af en række ting (f.eks. radio, tv, cykel og høns) samt hvordan de får vand, hvordan deres toiletforhold er og hvordan de laver mad.
For det enkelte barn spørges til vaccinationer, fødselsdato og vægt (fra deres sundhedskort), sygdom de sidste to uger og amning. Desuden spørges der til hvilke madvarer, fra en liste på godt 100 forskellige, barnet har spist den sidste uge.


Hvad har mødre og børn ud af, at du foretager dem, siden de stiller sig til rådighed?
Tja, der er mange aspekter i det…
I det store perspektiv er de forhåbentlig med til at bidrage til at sundhedsvæsenet kan sætte mere målrettet ind overfor ernærings-problemer i området, men det er der næppe så mange af mødrene, der tænker på når de siger ja til at være med (selvom interviewerne selvfølgelig oplyser dem om det).
Her og nu er det nok en række andre faktorer, der spiller ind. For det første er man generelt meget accepterende over for alt hvad sundhedspersonalet laver og gør og stiller ikke så meget spørgsmål, hvis der kommer nogen med mere uddannelse og autoritet og siger de skal noget fordi det er godt (også selvom de måske ikke altid forstår hvorfor det er godt). For det andet skal der nok være en god del af mødrene, der håber at få noget fysisk ud af at deltage, f.eks. noget mad eller nogle bleer (hvilket de ikke får). For det tredje handler det nok også lidt om at der sker noget, der kommer en hvid kvinde til landsbyen/området og mødre og børn samles – det er spændende og attraktivt at være en del af det.