Cars in Ghana don’t kill people

- Transport i Sunyani

Sunyani har ingen bybusser og de klassiske trotro’s (minibusser) kører ikke rundt i selve byen, kun mellem byer. Transport rundt i byen foregår primært med taxaer, som man deler. Hvis man skal et sted hen stiller man sig ud til vejen, det er sådan set lidt lige meget, hvor man står bare kørselsretningen passer med, hvor man skal hen. Når der så kommer en taxa, og det gør der hele tiden, siger man hvor man vil hen og hvis han kører den vej stopper han og man hopper ind. Hvis ikke kører han videre og man venter på den næste taxa.

Kast et håndtegn og kom frem
De lokale kan alle de rigtige håndtegn – alt efter hvor man står skal man pege opad, fremad eller henad for at komme forskellige steder hen i byen. Og når taxa’en sagtner farten for at stoppe viser man med et antal fingre hvor mange man er der skal med. Nem og hurtig kommunikation. Taxa chaufføren på den anden side bruger et kort blink med det lange lys til at signalerer hvis taxaen er fuld så han ikke har plads til flere.

Pas på med ’dropping’
Normalt koster en tur mellem to steder i byen 30 peswas (1,20 kr). Men hvis en tom taxa holder ind skal man høre godt efter om han siger ’dropping?’. Det betyder nemlig at man betaler for at blive kørt direkte uden at dele taxaen med andre og det koster normalt 2 cedi (8 kr), hvilket er en hel masse penge hernede.
Men det er nu også ganske hyggeligt at dele sådan en taxa, det er bestemt ikke fordi man behøver at hyggesnakke hele vejen, men når en ny passager stiger på hilser man lige på hinanden og når man stiger af takker man pænt.

Gas køer
Jeg går jo for det meste til og fra arbejde og tit kan tankstationer se store flokke af taman langs vejen ved de forskelligexaer, der holder i en meget forvirrende kø. I starten undrede vi os meget, men nu har vi fundet ud af, at det er fordi de fleste taxaer kører på gas. Der er kronisk gas-mangel i byen, så derfor flokkes taxaerne når rygtet går, at en tankstation har gas. Bilerne parkeres hulter til bulter og chaufførerne stiller sig i kø med deres gasflaske. Og ja, det er ganske almindelig husholdningsgas de kører på, hvilket også betyder, at vi ikke kan få fat i gas til madlavning.

Anden bytrafik
Taxaerne med deres karakteristiske gule striber og ’taxi’-skilte udgør nok omkring 60-70 % af bytrafikken i Sunyani. Resten er en blandet gruppe biler: Skolebusser, der transporterer skolebørn og medarbejder til og fra skole og arbejde om morgenen og om eftermiddagen, lastbiler og anden varetransport, firmabiler med logo (f.eks. fra sundhedsvæsenet eller en eller anden NGO) og privatbiler eget af de mest velhavende i byen eller stillet til rådighed af arbejdspladsen.

Trafiksikkerhed
Der er egentlig ikke så meget at skrive om trafiksikkerhed for den er ikke særlig eksisterende. For det første er der ingen der kører med sikkerhedsseler. I den bus Mads kører med til arbejde er der én sele – den har Mads på – og når jeg kører med sundhedsadministrationens pickup er jeg så bestemt også den eneste, der spænder selen. I de mange skolebusser bliver børnene proppet ind på sæderne og i midtergangen og der kører også en del lastbiler rundt fyldt med mennesker på ladet. I øjeblikket er i hvert fald to af byens tre lyskryds brudt sammen og erstattet af en politimand (det meste af tiden i hverdagen). Resten af tiden kører folk tøvende frem og prøver at signalere, hvad de vil – vigepligter findes generelt ikke – heller ikke overfor fodgængere. Heldigvis kører folk ikke så stærkt inde i byen, så vi har endnu ikke set de helt store trafikuheld (kun en enkelt bus, der var kørt i grøften og stak næsten lodret op fra denne).
Det leder tilbage til overskriften, et citat fra én af mine interviewere, da vi skulle krydse en større vej: ”Cars in Ghana don’t kill people – you can just walk!” Jeg ventede nu pænt – havde ikke behov for det brækkede ben og de blå mærker han sagde man bare fik.