Viser opslag med etiketten Undervisning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Undervisning. Vis alle opslag

mandag den 7. juni 2010

En dag på universitetet

Jeg har nu overstået de tre kurser jeg har undervist hernede. Alle eksaminer er overstået (uden strømafbrydelser) og alle karakterer er blevet talt sammen.

Ida tog med mig en dag på universitetet for et par uger siden, og resultatet er denne lille video.

Enjoy!

Direkte link til You Tube

onsdag den 10. februar 2010

Kunsten at undervise - i praksis


Så er jeg i gang. Jeg underviser 3 kurser (databaser, netværk og sikkerhed, webprogrammering), og det ene af dem oven i købet både mandag og tirsdag for henholdsvis de IT-studerende, og elever fra Public Health.

Det er lidt sjovt pludselig at stå på den anden side af bordet. Pludselig kan man forstå de kære undervisere tilbage på ITU der næsten blev halvpaniske efterhånden som de kunne se klassen falde af. Pludselig er det en selv, der står og laver den der irriterende øvelse med "Er der så nogen, der kan gætte hvad X er?... Slet ikke nogen? ... Kom nu der må da være nogen?? ... hm, nå ok, så svarer jeg selv". Samtidig tror jeg slet ikke man for alvor forstår, hvor fedt det er, når en hel klasse rent faktisk er med, og pludselig kan noget nyt, de ikke kunne før, når forelæsningen er slut.

Hver undervisningsgang varer 2,5 time, og jeg bruger lige nu omkring 2/3 af timen på undervisning, og 1/3 på "øvelsesgang". I løbet af pausen får eleverne via en USB-stick.en kopi af mine slides, samt det læse-materiale de skal læse til næste gang

Undervisningen er med andre ord totalt papirløs, og da de fleste har bærbare computere med kan de arbejde ret selvstændigt. På den ene side er det jo ret praktisk, på den anden side er jeg ret spændt på at se hvor mange af dem, der ikke har bærbare og ikke får taget sig sammen til at få en kopi af materialet, der rent faktisk kan følge med.

Det med bøger og læsemateriale er i det hele taget interessant. Oddsene for at samtlige elever kan få fat i den samme version af en given lærebog er stort set lig nul. Derfor kører de i stedet med en model, hvor de studerende noterer på livet løs undervejs, og underviseren af og til laver notater som eleverne kan få/købe. Jeg prøver at ændre lidt på det ved at finde PDF'er og andet med teori, de kan læse - men der er godt nok en del arbejde i det.

Det rigtig interessante i hele den her oplevelse er at arbejde med/imod/omkring den måde de er vant til at blive undervist. Eleverne er ekstremt høflige, og dele af den høflighed skal jeg have vænnet dem af med. Det er helt fint, at de sørger for at jeg har en marker, når jeg skal skrive på whiteboardet. Men det er knapt så godt, hvis de ikke tør sige til, når jeg tager fejl. Sidstnævnte tvivler jeg dog ikke på jeg nok skal få bugt med :)

Mennesker er i bund og grund mennesker, så når man f.eks. har en forelæsning lige efter frokost i Ghana og gør den store fejl at lægge ud med noget tørt, falder folk præcis lige så meget i søvn hernede som derhjemme. Måske en anelse hurtigere her, men stadig.

Alt i alt har min første uges "rigtige" undervisning været alt inklusiv frustrerende, sjov, hård og belønnende. Jeg er spændt på at se, hvordan resten af ugerne bliver :)

ps. Nej det er ikke mig på billedet - Ida har truet med at overvære en af mine forelæsninger og når det sker skal der nok komme nogle.

pps. Langt indlæg, I know - næste gang bliver det en video om jeg så skal bruge en uge på at få den uploaded :)

fredag den 29. januar 2010

Mads' eventyr ud i kunsten at undervise

De kloge folk siger at det er vigtigt at udfordre sig selv i ny og næ, det har jeg valgt at gøre ved at kaste mig ud i at undervise tre kurser på et katolsk universitet i Ghana.

Jeg har ikke nogen dybere erfaring i at undervise, ud over et mindre bijob som undervisnings-assistent på et kursus på IT Universitetet. Jeg bilder mig dog ind at jeg ved en ting eller to om computere, og jeg kan godt lide at forklare om hvordan den ikke altid gennemskuelige IT-verden hænger sammen. Nogle gange taler man for døve øre, f.eks. når Ida bare gerne vil have printet sin aflevering inden deadline og er fuldstændig ligeglad med mit fine foredrag om netværksprintere. Men lige netop i Sunyani skal jeg nok få lov til at ævle præcis lige så meget som jeg lyster.

Ghana20091 027.jpg


Universitetet ser ud til at være ganske veludrustet, og jeg kan forvente at have et sted imellem 30 og 60 studerende. Jeg skal undervise tre fag: "Webprogrammering", "Netværk og Sikkerhed" og "Databaser". Alle tre fag bliver på et introducerende niveau, så forhåbentligt bliver jeg ikke presset alt for meget i finurlige spørgsmål

Når jeg er færdig har jeg forhåbentligt givet en flok studerende en god og lærerig oplevelse. Om ikke andet skal jeg i alt fald have opdateret den minimalistisk "Computer Lab" side på universitets hjemmeside: http://cug.edu.gh/complab.php