Som I utvivlsomt har bemærket dækkede vi Mamas begravelse ret tæt :)
Det var en stor oplevelse, og vi har gjort hvad vi kunne for at videregive vores indtryk både i tekst, billeder og video.
Vi slutter dækningen af i dag med tre vidoer. Den først er mit forsøg på at lave et sammenklip af fredag, lørdag og søndag. Læs evt Idas fine beskrivelse hvis du ikke kan huske hvad der skete de 3 første dage.
De to sidste er af to ret forskellige kor fra kirken. Kirkens eget kvindekor der sang mere traditionelle salmer, og Suhum koret der var mere europæisk "klassisk".
Videoerne er herunder, hvis du vil se vidoen i fuld opløsning klikker du blot på den, og vælger HD i nederste højre hjørne.
Vi var alle tre dybt imponerede, Mads og jeg samt Stine, der var på besøg fra Nigeria, hvor hun arbejder som pilot. En ghanesisk begravelse kræver både planlægning og forberedelse, noget ghaneserne normalt ikke brilliere i, men som i dette tilfælde var udført til punkt og prikke. Der var styr på det hele, tidsplanen blev fulgt nøje og der manglede intet. Måske er begravelser faktisk noget af det mest velorganiserede i Ghana… Men lad os se lidt nærmere på de forskellige dele…
Hundredevis af plakater
Mads og jeg gik i tur rundt i Akropong fredag eftermiddag og undervejs fik vi den idé, at Mads skulle tage billeder af alle de plakater om begravelsen som vi fik øje på. Efter nogle timer måtte vi give op, plakaterne var overalt! En lyseblå baggrund, et flot billede af Mama og tekst med informationer om begravelsen samt opremsning af børn, børnebørn, svigerbørn m.m. (ja, Mads var også nævnt, som ’Mads Danquah & brothers’).
Foruden de mange plakater var der blevet trykt flotte programmer til kirken om lørdagen med biografi, tekster skrevet af 8 forskellige personer, farvebilleder af Mama’s liv, børn og børnebørn samt tekster til salmerne vi skulle synge under gudstjenesten. Og som nævnt tidligere blev der ved indsamlingen uddelt kvitteringer, notesblokke og lommetørklæder med Mama’s billede – jo, der har været gang i trykkeriet i Akropong.
Mindst 5 forskellig slags musik
Kirkens kvindekor sang selvfølgelig i kirken, men komme også hjem til huset, hvor begravelsen blev holdt. Det samme galt ungdomskoret fra Sohum (2 timers kørsel væk), der for øvrigt var ekstremt dygtige. Desuden var der et horn-orkester, der spillede både fredag, lørdag og søndag, en traditionel trommegruppe, der spillede lørdag og en DJ med al den lokale ghanesiske musik, der spillede op til dans hver aften.
Et sted at sove til alle
Vi var bestemt ikke de eneste, der kom langvejs fra for at deltage i begravelsen. Flere hundrede familiemedlemmer, venner og bekendte var rejst til Akropong til den 4 dage lange begravelse og de skulle selvfølgelig alle have et sted at sove. Fredag kom en bil til huset og læssede stabler af madrasser af, desuden blev der indkvarteret begravelsesgæster i en række huse rundt om i byen, f.eks. boede vi sammen med Florence og Offei hos en oberst med et stort hus i udkanten af byen.
Mad i store mængder og drikkevarer i litervis
Ved Mama’s hus var der sat rød-sorte pavilloner op både inde i gården og ude på vejen foran huset, under dem stod lange rækker af plastikstole til alle gæsterne. Mindst to andre steder i byen var der ligeledes pavilloner, men her med plastikborde og stole under, så folk kunne sidde og spise. De nærmeste par hundrede begravelsesgæster blev bespist med ’rigtig’ mad i Mama’s hus samt disse to huse fra fredag til mandag. Lørdag var der en stor buffet, mens den fredag og søndag stod på retter som kogt yams og kontomire-fiskesovs, riceballs med groundnut soup og kogte ris, stærk sovs og stegt fisk. De øvrige hundredvis af begravelsens gæster måtte ’nøjes’ med sodavand og små tærter serveret på plastikstolene foran huset.
For at undgå dehydrerede begravelsesgæster var der indkøbt flere tusind poser vand, som blev serveret afkølet til alle gæsterne af nogle af Mads’ kusiner. Desuden var der store mængder af sodavand, Malta (en lokal malt-drik, som de er meget glade for), øl, palmevin og endda spiritus.
Alt det løse
Foruden ovenstående var der også lige sørget for et par andre småting: Højtalere både inde i gården og ude på gaden. En video- og fotogut, der tog billeder og filmede ALT. Et par ’konferenciers’, der styrede slagets gang. En bus og en masse biler så vi kunne komme ud til kirkegården et stykke uden for Akropong. Tøj i samme stof til alle de mange børn i huset (og selvfølgelig en masse andre familiemedlemmer). Blomster til at dekorere kisten og rummet fredag aften. Ambulance til transport af liget var lighuset, til huset, videre til kirken og til kirkegården. – Og sikkert også en masse andre småting, som vi slet ikke så, men som fik det hele til at flyde og virke…
Vi er imponerede
Der er ingen tvivl om at en begravelse i Ghana kræver en masse forberedelse, planlægning og hårdt arbejde – det var ikke uden grund at vi fandt Mads’ tante Maame i sit køkken søndag eftermiddagi en meget træt, men også meget lettet tilstand.
Alt dette koster selvfølgelig også mange penge, men på bedste afrikanske vis blev der jo samlet penge sammen undervejs og alle bidrog med lidt. Derfor kunne Kwame et par dage senere fortælle at begravelsen ikke havde givet underskud!
Vi tager hatten af for et lille stykke meget velorganiseret Ghana!
Der blev hulket, grædt, talt med bevægede stemmer, mindet og sunget mange smukke sange – og der blev grinet, hyggesnakket, spist lækker mad og danset. Alt sammen en del af en god ghanesisk begravelse. Nedenfor en række øjebliksbilleder fra de fire dages begravelse i Akropong…
Dag 1: Mama vender hjem til huset
Væggene er beklædt med sølvfarvet stof og under loftet hænger også sølvfarvede guirlander, der gør rummet lavloftet og intimt. På gulvet ligger et rødt gulvtæppe og i hjørnerne står der store blomsteropsatser. Lyset er dæmpet og rummet er fyldt af en kraftigt duft af urter. I midten ligger Mama, Mads’ farmor, i en åben kiste uden låg. Hun er iklædt en fin lyseblå kjole, men ansigtet er ukendeligt på trods af, at det er sminket nydeligt. Ved hendes fødder står et billede, hvorfra den gode gamle Mama smiler sit velkendte smil. Der er en særlig stemning i rummet, folk kommer ind, går langsomt rundt om kisten og går ud igen. Mange græder, ja hulker højlydt, men ellers er der stille. Ærværdigt.
Hun ligger der hele natten, strømmen af mennesker tynder ud, men stopper ikke. Der er mange, der slet ikke sover.
Dag 2: Et ærefuldt hverv
Kirken er fuld af mennesker, da vi klokken 7 lørdag morgen ankommer i vores fineste sorte tøj. Kisten er blevet flyttet og Mama ligger nu midt i kirken. Der er en jævn strøm af folk, der kommer ind, går en runde rundt om kisten og derefter går ud eller finder en plads et sted i den store, men efterhånden fulde kirke. Alle er klædt i røde, sorte og brune farver – på nær medlemmerne af kirkens kvindegruppe, der er i hvide kjoler og hvide hovedtørklæder. Der bliver sunget sange og forskellige mennesker taler – om Mama, hendes liv og den rolle hun har spillet i deres. Talerne følger et nøje tilrettelagt program og pludselig er det min tur. Der er nok 400-500 mennesker. Med bankende hjerte går jeg op til talerstolen, der har form som en gylden ørn og med lettere rystende stemme læser jeg den tekst op, som Mads’ mor Kirsten har skrevet til Mama. Om det første møde, om hendes rejse til Danmark og deres besøg i huset. Til sidst i teksten refererer hun til en salme og i det jeg er færdig rejser Maame, Mads’ tante, sig op og begynder at synge den pågældende salme – hele kirken stemmer i, det er utrolig smukt.
Dag 2: Afsked
Flytbare vægge sættes op omkring kisten. Mama’s syv nulevende børn samles ved kisten, skærmet af Kwames cloth (et kæmpe stykke stof mændene i Ghana bærer ved højtideligheder). Et sidste farvel, kisten lukkes og dækkes af et sort stykke stof med et hvidt kors. Gudstjenesten går i gang.
En blanding af smukke sange, taler, bibellæsning og prædiken – stort set alt sammen på Twi. Den yngste datter læser Mama’s biografi op på engelsk og en bevæget Kwame læser børnenes tale på Twi. Et ungdomskort fra Sohum synger helt utroligt smukt en række sange og med kvindekoret i spidsen synger hele kirken ’Nante yie’ (god rejse), mens nogle vinker med deres lommetørklæder – smukt!
Dag 3: Familie
Søndag morgen, alle gå i kirke til en helt almindelig gudstjeneste – og dog. Alle fra Mama’s familie er iklædt tøj syet af det samme sorte stof med brunt mønster. Kwame og hans bror bærer stolt hver deres cloth af stoffet, kvinderne har fået syet flotte kjoler og selv de mindste børn har fået nyt tøj – alle er i samme stof, men tøjet er vidt forskelligt. For første gang er det let at se hvem der er familie – Mads har måske 100 onkler, tanter, fætre og kusiner!
Dag 3: Fest
Det er ved at blive mørkt. Trommerne, hornorkesteret og koret er skiftet ud med en DJ og under de opstillede markiser på vejen foran huset går børn, unge og enkelte voksne amok til musikken. De kan virkelig danse og jublen er stor når DJ’en sætter et særlig populært nummer på – og skuffelsen mindst lige så højlydt når han af og til må afbryde musikken fordi der ikke er nok strøm.
Begravelse er også en fest, man mødes med familie fra nær og fjern, spiser god mad, drikker og danser til langt ud på natten.
Dag 4: Det nye familieoverhoved
Det er mandag formiddag. Kwame fortalte aftenen før at der kom ’nogle mennesker forbi’ omkring klokken 10. Vi troede det ville være 10-20 stykker og noget uhøjtideligt stille og roligt – men nej. Husets lille gård er tæt pakket med plastik stole og jeg tæller 120 siddende bare ind i gården. Langs et bord sidder de vigtige mennesker fra kirken – de skal forestå indsættelsen af det nye familieoverhoved. Alle syv børn, iklædt tøj af det samme helt sorte stof, stiller op på række og præsenterer sig selv og hvilken kirke de tilhører. Det bliver den ældste datter, Ante Afua, der bliver udnævnt til familiens nye overhoved. Herefter rejser en række mennesker sig op og siger deres navn og hvor de bor – vi gætter på de skal være en slags vidner – og de vigtige folk fra kirken skriver deres navne på et stykke papir. Pludselig bliver der peget på mig og jeg må op og stave mit navn. Hele dokumentet bliver læst højt og kirkens folk går ud i procession.
Dag 4: Donationer
Hele dagen i går har folk givet penge og donationerne fortsætter. Man går hen til bordet og giver sine penge til et at de familiemedlemmer, der sidder dér. De udfylder en sirlig kvittering (med billede af Mama på) og river den ene halvdel af til giveren. Pengene puttes gennem en revne i en lukket boks. Bagefter læser en gut med en mikrofon op fra kvitteringen – hvem har doneret hvor meget og stilet til hvilket familiemedlem. Giveren får som tak et lommetørklæde eller en lille blok med Mama’s billede påtrykt.
Dag 5 og 6: Hjemme, men i sort
[Billede 8: 1-2 valgfrie yndlingsbilleder fra begravelsen – placeres evt. under teksten]
De efterfølgende to dage er Mads og jeg begge i sort på arbejde. For at vise at vi har været til begravelse og stadig sørger over vores ghanesiske bedstemor. Florence siger vi kan være i sort i flere måneder, men så meget sort tøj har vi ikke og det er også ret varmt. Så vi nøjes med et par dage, mens vi fordøjer de mange indtryk fra en utrolig smuk begravelse, der i høj grad efterlod Mama et ærværdigt minde.
P.s. I kan se lidt flere billeder på Picasa, men der kommer mange flere næste uge, når Mads har været dem igennem, sorteret og behandlet.
