Vi var alle tre dybt imponerede, Mads og jeg samt Stine, der var på besøg fra Nigeria, hvor hun arbejder som pilot. En ghanesisk begravelse kræver både planlægning og forberedelse, noget ghaneserne normalt ikke brilliere i, men som i dette tilfælde var udført til punkt og prikke. Der var styr på det hele, tidsplanen blev fulgt nøje og der manglede intet. Måske er begravelser faktisk noget af det mest velorganiserede i Ghana… Men lad os se lidt nærmere på de forskellige dele…
Hundredevis af plakater
Mads og jeg gik i tur rundt i Akropong fredag eftermiddag og undervejs fik vi den idé, at Mads skulle tage billeder af alle de plakater om begravelsen som vi fik øje på. Efter nogle timer måtte vi give op, plakaterne var overalt! En lyseblå baggrund, et flot billede af Mama og tekst med informationer om begravelsen samt opremsning af børn, børnebørn, svigerbørn m.m. (ja, Mads var også nævnt, som ’Mads Danquah & brothers’). 
Foruden de mange plakater var der blevet trykt flotte programmer til kirken om lørdagen med biografi, tekster skrevet af 8 forskellige personer, farvebilleder af Mama’s liv, børn og børnebørn samt tekster til salmerne vi skulle synge under gudstjenesten. Og som nævnt tidligere blev der ved indsamlingen uddelt kvitteringer, notesblokke og lommetørklæder med Mama’s billede – jo, der har været gang i trykkeriet i Akropong.
Kirkens kvindekor sang selvfølgelig i kirken, men komme også hjem til huset, hvor begravelsen blev holdt. Det samme galt ungdomskoret fra Sohum (2 timers kørsel væk), der for øvrigt var ekstremt dygtige. Desuden var der et horn-orkester, der spillede både fredag, lørdag og søndag, en traditionel trommegruppe, der spillede lørdag og en DJ med al den lokale ghanesiske musik, der spillede op til dans hver aften.
Vi var bestemt ikke de eneste, der kom langvejs fra for at deltage i begravelsen. Flere hundrede familiemedlemmer, venner og bekendte var rejst til Akropong til den 4 dage lange begravelse og de skulle selvfølgelig alle have et sted at sove. Fredag kom en bil til huset og læssede stabler af madrasser af, desuden blev der indkvarteret begravelsesgæster i en række huse rundt om i byen, f.eks. boede vi sammen med Florence og Offei hos en oberst med et stort hus i udkanten af byen.
Ved Mama’s hus var der sat rød-sorte pavilloner op både inde i gården og ude på vejen foran huset, under dem stod lange rækker af plastikstole til alle gæsterne. Mindst to andre steder i byen var der ligeledes pavilloner, men her med plastikborde og stole under, så folk kunne sidde og spise. De nærmeste par hundrede begravelsesgæster blev bespist med ’rigtig’ mad i Mama’s hus samt disse to huse fra fredag til mandag. Lørdag var der en stor buffet, mens den fredag og søndag stod på retter som kogt yams og kontomire-fiskesovs, riceballs med groundnut soup og kogte ris, stærk sovs og stegt fisk. De øvrige hundredvis af begravelsens gæster måtte ’nøjes’ med sodavand og små tærter serveret på plastikstolene foran huset.
For at undgå dehydrerede begravelsesgæster var der indkøbt flere tusind poser vand, som blev serveret afkølet til alle gæsterne af nogle af Mads’ kusiner. Desuden var der store mængder af sodavand, Malta (en lokal malt-drik, som de er meget glade for), øl, palmevin og endda spiritus.
Foruden ovenstående var der også lige sørget for et par andre småting: Højtalere både inde i gården og ude på gaden. En video- og fotogut, der tog billeder og filmede ALT. Et par ’konferenciers’, der styrede slagets gang. En bus og en masse biler så vi kunne komme ud til kirkegården et stykke uden for Akropong. Tøj i samme stof til alle de mange børn i huset (og selvfølgelig en masse andre familiemedlemmer). Blomster til at dekorere kisten og rummet fredag aften. Ambulance til transport af liget var lighuset, til huset, videre til kirken og til kirkegården. – Og sikkert også en masse andre småting, som vi slet ikke så, men som fik det hele til at flyde og virke…
Der er ingen tvivl om at en begravelse i Ghana 
kræver en masse forberedelse, planlægning og hårdt arbejde – det var ikke uden grund at vi fandt Mads’ tante Maame i sit køkken søndag eftermiddag i en meget træt, men også meget lettet tilstand.
Alt dette koster selvfølgelig også mange penge, men på bedste afrikanske vis blev der jo samlet penge sammen undervejs og alle bidrog med lidt. Derfor kunne Kwame et par dage senere fortælle at begravelsen ikke havde givet underskud!
0 kommentarer:
Send en kommentar