Uden vand og drikke...

Mad og drikke er højt oppe på hitlisten over ting man bekymrer sig om, når man skal ud og rejse. I dag tager vi et kik på, hvad vi har gjort med hensyn til vand.

Når man kommer fra Danmark, hvor postevandet kan måle sig med de fleste landes flaskevand, glemmer man til tider, at bare fordi vand kommer ud af en vandhane, er det ikke nødvendigvis rent nok til at drikke. Den slags forglemmelser straffer sig dog hurtigt… Det er pænt irriterende at have kæmpet sig igennem lufthavne, toldvæsner og andre forhindringer, og så ende med at opholde sig på et toilet, fordi man drak noget vand.

Flasker
Ghana har et par ganske fine kilder (høhø) til rent vand. Hvis man rejser rundt i landet og ikke har en fast base, er en hyppig løsning at købe 1,5 liters flaskevand, ofte af mærket Voltic. En flaske koster 1,5¢ (6 kr.). Man kan eventuelt supplere med et par halvliters flasker af samme mærke til at have i tasken under transport. Ud over, at man bliver lidt træt af smagen af flaskevand, er det en helt fin løsning, og det er præcist sådan, vi har løst vandproblemet de øvrige gange, vi har været i Ghana.

Bliver man f.eks. boende i et halvt år løber udgifterne og emballagen dog lidt op. Vi drikker hver 2-3 liter om dagen, og herover er et billede af de flasker vi tømte de første par uger vi var her.

Vandfilter!

Vi fandt imidlertid en helt fremragende løsning: Et vandfilter. Filteret er lavet af en gut fra én af de tekniske skoler hernede og er ret simpelt: To spande, på ca. 30 liter, placeret ovenpå hinanden. I mellem dem er der placeret to keramiske filtre, som vandet løber igennem. Det tager en halv dags tid at filtrere en spand. Filteret kostede 40¢ (ca. 160kr) og der er ingen tvivl om at det er den vigtigste investering, vi har gjort hernede – let adgang til rigelige mængder af rent drikkevand er uvurderlig.



Men hvad med resten?
Der er sådan set masser af vand i Ghana. Udfordringen er at sikre en stabil forsyning af rent drikkevand til den enkelte person. I byerne er der ofte indlagt vand, enten helt ind i husene eller gennem en række offentlige vandhaner. Kvaliteten er dog lidt svingende, og det er vores indtryk, at folk af den grund ikke drikker voldsomt meget vand fra hanerne. Kroppen kan vende sig til meget, men hvis vandkvaliteten er svingende vil ens helbred være ligeså.

Poser

Her har Ghana fundet på noget snedigt: man kan købe vand på poser. Vel og mærke ikke tilfældigt regnvand putte på pose af personer, der ser deres snit til at tjene nogle hurtige penge, men filtreret vand. Når man vil drikke vandet bider man hul i det ene hjørne, og nu har man en halv liter vand, man kan bruge til at drikke, skylle hænder, vaske frugt og for den sags skyld stille på bordet, mens man spiser.


Vandet er 100% forseglet i de overraskende holdbare poser, og bliver lavet af en maskine af en slags. Man kan købe en halv liter posevand for 0,05¢ (20 øre) og de bliver solgt overalt, gerne fra køletasker, så de er forfriskende kolde. Det er så nemt og billigt, at det er måden folk får deres drikkevand på til dagligt.

Vandet er så rent, at hverken Ida eller jeg har haft nogen problemer med det og det er helt uvurderligt ikke længere at skulle bekymre sig om at slæbe 1,5 liter vand med på arbejde, men i stedet bare kunne nappe sig en pose eller to på vejen.