Viser opslag med etiketten Video. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Video. Vis alle opslag

torsdag den 10. juni 2010

Resultater af Ida's undersøgelse

Så er vi draget på ferie, men inden ferien afleverede jeg en rapport med resultater at min undersøgelse til sundhedsadministrationen.

I videoen nedenfor fortæller jeg lidt om resultaterne. I kan downloade hele rapporten her: http://danquah.dk/ida/nutrition/
- Den er på engelsk, men forsøgt skrevet i et nogenlunde let forståeligt sprog, så den burde være læselig også for ikke-statistikere :-)

Forresten fremlagde jeg også resultaterne på et ledelsesmøde. Der er ingen tvivl om at de blev overraskede over hvor mange børn, der har problemer med underernæring, men de lyttede interesseret, stillede kvalificerede spørgsmål, diskuterede en masse gode ting og tog bestemt resultaterne til sig som noget de vil gøre noget ved.

God fornøjelse!

Direkte link til You Tube

mandag den 7. juni 2010

En dag på universitetet

Jeg har nu overstået de tre kurser jeg har undervist hernede. Alle eksaminer er overstået (uden strømafbrydelser) og alle karakterer er blevet talt sammen.

Ida tog med mig en dag på universitetet for et par uger siden, og resultatet er denne lille video.

Enjoy!

Direkte link til You Tube

mandag den 17. maj 2010

Video fra Ida’s dataindsamling

Min dataindsamling er afsluttet og alle 357 spørgeskemaer er indtastet to gange – både af Mads og jeg, hvilket svarer til godt 20 timers tastning hver.

Det har været en del billeder og også noget tekst, men det har også fyldt meget. Her kommer så en video, der viser hvordan selve dataindsamlingen foregik sat klip fra flere af de steder, hvor jeg var ude.

I alt besøgte jeg jo 41 forskellige steder, mine fire interviewere stod for at udfylde spørgeskemaet, mens jeg personligt vejede og målte alle 357 børn og deres 281 mødre.

Det har været super fedt at få lov at komme rundt i hele Sunyani-området og få ’hands-on’ erfaringer med dataindsamling. Men se selv med nedenfor og mærk lidt af stemningen...

ps. for en gangs skyld er det ikke Mads der har redigeret videoen!


Billeder




Video




fredag den 14. maj 2010

En dejlig påskeferie

Vi tilbragte påsken ved havet, det tog ikke overraskende en del tid at komme frem til "Ellis Hideout", men det var det hele værd!

I kan se billeder fra vores ferie her på Picasa

Og sørme om vi ikke også har lavet en lille video.

God fornøjelse, og husk at klikke på vidoen og hoppe over på youtube hvis du gerne vil se den i HD (hvilket du bør).

tirsdag den 11. maj 2010

En sidste video fra begravelsen

Som I utvivlsomt har bemærket dækkede vi Mamas begravelse ret tæt :)

Det var en stor oplevelse, og vi har gjort hvad vi kunne for at videregive vores indtryk både i tekst, billeder og video.

Vi slutter dækningen af i dag med tre vidoer. Den først er mit forsøg på at lave et sammenklip af fredag, lørdag og søndag. Læs evt Idas fine beskrivelse hvis du ikke kan huske hvad der skete de 3 første dage.

De to sidste er af to ret forskellige kor fra kirken. Kirkens eget kvindekor der sang mere traditionelle salmer, og Suhum koret der var mere europæisk "klassisk".

Videoerne er herunder, hvis du vil se vidoen i fuld opløsning klikker du blot på den, og vælger HD i nederste højre hjørne.

God fornøjelse!

Mamas begravelse


Kvindekoret


Suhum koret

tirsdag den 16. marts 2010

Her bor vi

I dette afsnit af føljetonen fra Ghana viser jeg vores lille hjem frem. I kommer til at se alt fra vandfilteret til Idas spejl-skammel, så glæd jer!

Skulle man have lyst til at se lidt mere til hvor vi bor kan man faktisk se vores hus på google maps!, Klik på "Her bor vi" øverst på siden, eller på dette link

Husk at se den i HD!





søndag den 7. marts 2010

Det Ghanesiske TV-køkken afsnit 2

Allerede i afsnit to byder vi på lidt af en overraskelse: Ghanesiske Fastelavnsboller - eller rettere, fastelavnsboller lavet i Ghana. Ida forklarer det så fremragende i starten af videoen, så det vil jeg lade hende gøre.

God fornøjelse!

PS. Næste udsendelse hernedefra bliver ikke TV-køkken, men derimod en rundvisning. Og denne gang har jeg rent faktisk hovedrollen! :)



tirsdag den 2. marts 2010

Det Ghanesiske TV-køkken afsnit 1

SÅ er showet i luften! Dette er det første af forhåbentligt flere afsnit af det forrygende Ghanesiske TV-køkken ved Ida og Mads.

Her i første afsnit kaster vi os ud i en Ghanesisk klassiker: Groundnutsoup, riceballs & kontomire.

Håber I nyder showet, og husk at se det i HD :)


tirsdag den 16. februar 2010

En køretur i Sunyani

SÅ kom første video endelig. Rygterne siger jo at jeg i et halv-euriforisk øjeblik kom til at love ngoet med at der kom en video om ugen fra Ghana. Den kommer nok ikke helt til at holde, særligt ikke her i starten hvor der er lidt meget at lave, meeen lad os nu se om tempoet ikke stiger efterhånden som mængden af fritid gør ligeså.

Jeg har været snedig nok til at introducere videoen i selve videoen, så det vil jeg ikke kede jer med her.

God fornøjelse!