Det er fascinerende hvor meget man bruge det der Internet, og hvor meget man alligevel kan undvære det.
Jeg kommer ikke uden om at jeg høre til kategorien af "tunge internet-brugere". Derhjemme kunne jeg sagtens finde på at chekke mail en god 20-30 gange om dagen, og hvis der gik en time fra jeg modtog en mail til at jeg at jeg så den var det lang tid.
Hvis jeg har brug for at komme på nettet hernede har jeg for tiden ca tre muligheder.
Første mulighed.
Universitetet flyttede til nye fine bygninger for noget tid siden. I den forbindelse fik man etableret hvad der dengang var state-of-the art, nemlig en sattelit-forbindelse leveret af en Italiensk netbudbyder. Jeg har endnu ikke været i stand til at måle hvor hurtig forbindelsen er - fordi den simpelthen er så langsom at intet brugbart kan komme igennem. En af årsagerne er nok antallet af studerende der prøver at komme på facebook, samt antallet af diverse folk der er på med deres egne maskiner der pirat-downloader på livet løs.
Følgende giver nok mest mening for nørderne, for de ikke indviede betyder det "Langsomt"
Jeg vil skyde på at det tager omkring en time at downloade en megabyte, hvilket rundt regner svarer til at downloade halvdelen af forsiden af politiken.dk.
Anden mulighed
K's Lounge er en ud af flere netcafé i byen. Vi har egentligt kun prøvet den ene, og den har en ganske fornuftige (set med ghanesiske øjne) netforbindelse. Til de interesseret vil jeg skyde deres forbindelse til 256/128 kbit forbindelse - hvilket er ca den hastighed en normal dansk husstand havde for - say - 6 år siden. Men, når der ikke lige er nogen der er i gang med at downloade sidste afsnit af en eller anden serie er forbindelsen faktisk ok.
Det fede ved K's lounge er at de ud over Internet er leveringsdygtige i lidt af hvert!
Tredje mulighed
På sundhedscenteret (Idas arbejde) har vi fundet den her lille fine kasse fra Vodafon:
Det er intet mindre end en ADSL-router - på hele 256 / 128 kbit. Nu vil den opmærksomme læser naturligvis bemærke at det er den samme hastighed som K's, meeen den her kan man få helt for sig selv, og piske rundt på nettet med hastigheder der får øjnene til at løbe i vand. Eller, man kan i alt fald downloade politiken.dk på hvad der minder om 2 minutter.
Konsekvenser
Ja, hvad betyder det så - jeg mener, vejret er trods alt godt og der sker nok af interessante ting hernede til at holde en beskræftigt. Well, det betyder i alt fald at man chekker sin mail mindre - for mit vedkommende et par gange om ugen, og lidt efter lidt betyder det så også at man tænker lidt mindre på mail. Det betyder så også at man finder ud af at rigtig mange sider i dag faktisk kræver at man har en anstændig netforbindelse. Politiken.dk er ét eksempel, men der sker f.eks. også så mange ting på facebook-siderne at man i alt fald skal op på noget der minder om forbindelsen på sundheds-centeret hvis en side skal være indlæst inden for et minuts tid.
For jer derhjemme betyder det lige i denne omgang også at I får dette indlæg, i stedet for en fin video af Ida og jeg der laver mad. Videoen fylder ca. 180 megabytes, og det vil tage mig rundt regnet 5 timer at uploade. Dermed bestemt ikke sagt at jeg ikke har tricks i baghånden der nok skal få leveret video til folket - I kommer bare til at vente til næste uge med det :)
Afslutningsvis bliver jeg lige nødt til at bemærke at vores forbindelse hjemme på Thorsgade er 100 gange hurtigere end den de har her i sundhedscenteret - og nej, det er ikke bare et udtryk, den er rent faktisk 100 gange hurtigere. Til gengæld smager frugten hernede også omkring 100 gange bedre (udtryk denne gang) - så man får da noget for noget :)
Og så lige en sidste service-besked (og så skal I nok slippe for mere): Vi har oprettet en billede-side på bloggen (se øverst på siden lige under "Ghana 2010") hvor vi ligger links efterhånden som der kommer billeder.
onsdag den 24. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Heh! Der er jo den berømte implementation af RFC2549, de er vist de eneste der har højere ping end jer: http://en.wikipedia.org/wiki/IP_over_Avian_Carriers
Ja ok, 100 gange hurtigere på Thorsgade, så er der også 100 gange kedeligere på Thorsgade. :) Man skal da have langsomt internet for at føle, at man er rigtig langt hjemmefra. Ellers er der jo heller ikke nogen historier at fortælle senere ;-)
Send en kommentar