Jeg bliver kørt til og fra universitetet, mere om det senere. Ida og jeg har allerede fået en vane med at mødes på vejen hjem fra arbejde, dels for at få rørt sig lidt, og dels for at se på livet langs vejen.
Nå, men jeg skulle altså af ved det rigtige kryds første dag på vej hjem fra arbejde, og bevæbnet med mit ringe overblik over byen bad jeg selvsikket om at blive sat af ved hvad jeg mente var det rigtige kryds.
Efter 5 minutters gang var jeg imidlertid ret sikker på at det ikke var det rigtige kryds. Derefter brugte jeg så godt og vel en time på at vade rundt på kryds og tværs med vekslende selvsikkerhed før jeg langt om længe fandt frem til det rigtig kryds og mødtes med Ida.
I går satte Ida og jeg os for at besøge den lokale Melcom (supermarked, sikkert også mere om det senere), og på vejen hjem derfra for vi lidt vild, og dog! For med min hårdt tilkæmpede funklende nye sted-sans kunne jeg sørme genkende vejen som en af de mange jeg havde set forleden i min vildfarelse, og sørme om vi ikke kunne finde hjem derfra.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi fare lidt vild, men nogle gange skal man bare fare lidt vildt for at kunne finde rundt :)
onsdag den 3. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Du har vel en GPS eller to med i grejtasken...
For mig lyder det med at fare vild bekendt - jeg behøver ikke at tage til Ghana, men f.eks. bare til Blå Sommer...
Kærligst Lone :-)
Send en kommentar