Graduation på ghanesisk

Sidste lørdag var der graduation ceremoni for de, der havde bestået den 4-årige bachelor på universitetet og vi skulle selvfølgelig med. Mads havde fået af vide, at alle var inviteret til kl. 9, de regnede med at starte 9.30 og være færdige senest 11.30. Så fulde af fortrøstning lod vi Tony hente os 7.30 og køre os til universitetet.
Forberedelserne var i fuld gang: Der blev sat stole op under markiserne, testet mikrofoner og sat kunstige blomster i vaser – og en hel flok kameramænd var ved at sætte nogle mindre studier op, hvor dimittenderne kunne få taget billeder gerne med en sandstrand eller en golfbane i baggrunden!
Lidt over ni begyndte det for alvor at myldre med folk i fint tøj. Kvinderne i flotte farvestrålende kjoler med matchende smykker og flot hår. Mændene i ligeså farvestrålende skjorter, eller endnu bedre i ’cloth’ – den traditionelle ghanesiske festdragt, hvor man svøber et stort stykke stof rundt om kroppen og over den ene skulder, hvis man kan bære det ser det vildt flot ud. Vi stod oppe på en svalegang og iagttog mylderet – det var lidt som at se kongeligt bryllup i fjernsynet at stå deroppe og kigge på kjoler, hatte og folk.

På et program vi fandt var sluttiden sat til kl. 12.30, så vi væbnede os med lidt mere tålmodighed end først planlagt og satte os til rette i plastikstolene under en markise. Ceremonien startede kun ca. 20 minutter for sent og de blev hurtigt genvundet med at par korte indledende indslag. Efter en kort velkomst kom en flot procession ind ledt af en dansegruppe og til lyden af trommespil: Nogle katolske biskopper i hvidt tøj med pink bælter og hatte, en flok professorer i lange sorte kapper og firkantede hatte, universitetet ledelse i sorte og røde kapper med bløde, runde hatte og høvdingen fulgt af en dreng, der bar en parasol over hans hoved.

Da de havde sat sig til rette kunne selve showet begynde. Der var en række taler krydret med et par sange fra et ret godt kor og en indsamling af penge så universitetet kan købe deres egne plastikstole i stedet for at leje dem. Universitets rektor snakkede om hvor hurtigt universitetet er vokset, takkede en masse mennesker og funderede lidt over religionsfordelingen på universitetet: Langt størstedelen af de studerende er katolikker, men var åbenbart 3 der havde angivet deres religion som ’neutral’ hvilket forsamlingen morede sig godt over. Der var også en minister, der holdt en lang tale. Som Mads sagde: Man skal aldrig give politikere taletid! Men det er åbenbart kun værre med biskopper, for da biskoppen fik tur fik den ikke for lidt med bibelcitater og formanende ord.


Lidt over 12 nåede vi så til selve ’graduation’, hvor alle de knapt 100 dimittender – alle iført sorte kapper og firkantede hatte – blev kaldt op og fik overrakt en lille rulle. Og på magisk vis fik de halet ind på tiden med afsluttende takketaler og bønner og vi var faktisk færdige ca. 12.45!
Bagefter var der et mylder af stolte og glade dimittender, familie, venner og fotografer. Der var ingen tvivl om, at det var en meget stor dag for de studerende og ikke mindst deres forældre.