Timbuktu tur-retur

I 1800-tallet udlovede den engelske regering en dusør til den europæer, der først rejste til Timbuktu og vendte levende hjem med beretninger fra byen. Den gang gik der rygter om at gaderne i ørkenbyen var belagt af guld - vi kan nu bekræfte at det er de ikke, men der er masser af sand...

'Kvinden med den store navles brønd'

En gang i 1100-tallet var der en kvinde ved navn 'Bouctou' (kvinden med den store navle), der forlod sin familie fordi hun drømte om at have en brønd i ørkenen. Hun rejste lidt rundt og fandt så et godt sted. Hun fik overtalt en forbipasserende karavane til at holde en pause og grave en brønd for hende til gengæld for lidt guld. Karavanen fortsatte og mødte andre karavaner og hernede starter standardhilsenen med at spørge til vand, hvorefter man spørger til familien og derefter dyrene. Sådan blev Bouctous brønd efterhånden berømt blandt området karavaner. Bouctou solgte vand for salt og blev efterhånden også mellemhandler for flere af saltkaravanerne. En by voksede op omkring brønden og den blev knudepunkt for handel med bl.a. salt guld og slaver - og mødested mellem det arabiske i nord og det afrikanske i syd.
Og sådan blev Timbuktu til - 'Tim' betyder brønd, så byens navn betyder 'kvinden med den store navles brønd'.

Guldbelagte gader

 
I Timbuktus storhedstid boede der ca. 100.000 mennesker i byen (i dag bor der godt 30.000) fra mange forskellige stammer og nationaliteter. Byen havde et universitet med 25.000 studerende og som sagt udlovede den engelske regering en dusør til den europæer, der først kunne bringe beretninger tilbage fra Timbuktu. Rygterne gik om den mystiske by, blandt andet at gaderne var belagt med guld, det var de dog ikke, men guld og salt havde samme værdi, så måske var idéen ikke så fjern... Der var mange der prøvede lykken, men de døde alle - enten af forskellige tropiske sygdomme eller fordi de blev slået ihjel af de meget muslimske tuareg'ger i området. Først i 1828 lykkedes det en franskmand, forklædt som muslim, at komme levende frem og tilbage.

Kamelkaravaner med varer fra Asien

Den dag i dag rejser Tuareg'erne med kæmpe kamelkaravaner på flere hundrede kameler til Mauritanien med blandt andet ris og smykker og vender tilbage med dadler og varer importeret fra Asien med skib til Mauritanien. Når karavanerne vender tilbage til Timbuktu læsser de varerne af ved 'ørkenens port', som netop var den vi red ud til forleden dag på en 2 timers kameltur. Sahara var smukt - og fuldt af sand! Fra Timbuktu og kamelerne bliver varerne læsset på både og sejlet ned af Nigerfloden til resten af Mali. Det er lidt sjovt at tænke på at asiatiske varer bliver solgt i Mali efter en rejse med fragtskib, kamel og træbåd.

P.s. Lonely Planet tager fejl, når de skriver at rejsen til Timbuktu tager 5-8 timer på en god dag. En god dag er nok nærmere 9-10 timer, det tog vores hjemrejse, der gik ret smertefrit i hvert fald - en dårligere dag er 18 timer, det tog vores udrejse, inklusiv en fastsidning i ørkenen og en nat ved færgelejet.