Vi er begge to vilde med Dogon Country! Det er den perfekte kombination af vandring gennem fantastisk natur, fortællinger om gamle traditioner og et flinkt og stolt folkeslag, der lever i små traditionelle landsbyer. Mennesker og natur, vandring og gode historier - vi elsker Dogon!
Hvad er Dogon Country?
Dogon Country er et klippemassiv i det sydlige Mali. Dogon-stammen bor i landsbyer både oppe på sletten på toppen og for foden af den næsten lodrette klippevæg. Klippemassivet er 200 km langt, 300-600 meter højt og der ligger hundredevis af små landsbyer spredt udover området. Hver landsby består af flere små landsbyer med omkring 200 indbyggere i hver. Husene er bygget af mudder suppleret med sten fra klipperne og indimellem strå som tag. Familierne bor sammen i stor-familier med bedsteforældre, sønnerne og deres koner (gerne 2-3 stykker) og børn. Dogon lever af jagt og landbrug og så har de en meget stærk kultur.
I centrum af landsbyen er et mødested for mændene, i form af et meget lavt halvtag - lavt fordi det lægger en automatisk dæmper på eventuelle konflikter eller vredesudbrud: hvis man farer op slår man hovedet! Tæt ved er byens navle i form af en sten, byen ses som et menneske og det er dermed muligt at bo i højre arm eller maven!
Når man går rundt i de smalle gader hører man gang på gang den traditionelle hilsen, der består af en hel række 'sewa', hvor man spørger til hvordan det går personen, familien, den udvidede familie o.s.v. 'Sewa' gentages nok omkring 20 gange og hilsenen fortsætter ofte efter man har passeret hinanden og er på vej videre ned af gaden.
Rundt om landsbyerne er naturen. Oppe fra sletten har man den mest fantastiske udsigt udover området, nedenfor er der den stejle klippevæg til den ene side, en flad slette med en masse baobab-træer og bag dem en stor orange-glødende sandbanke.
I klippevæggen kan man se resterne af de gamle Tellem-huse. Tellem er en stamme, der levede her for 600-700 år siden, indtil Dogon kom til området. De levede i lerhytter bygget på små afsatser i klippevæggen. Det er tit umuligt at gennemskue, hvordan man kan komme op til husene og Dogon mener da også at Tellem kunne flyve...
En seng under stjernerne
Livet som turist i Dogon er dejlig simpelt: Efter en hurtig morgenmad med kaffe/the og brød begynder man at gå ca. kl. 7.30. Omkring 10.30 er det ved at være for varmt til at vandre og der er dømt siesta med frokost på et lille hotel indtil ved 4-tiden. Så går turen videre til aftenens hotel, som man når et par timer senere. Aftensmaden er simpel, men lækker, bestående af ris eller couscous, tomatsovs og måske kød eller grønner bønner - der var et par høns, der måtte lade livet i løbet af vores tur. Og overnatningen foregår på taget af hotellet på et par madrasser med myggenet over - under den mest fantastiske stjernehimmel.
Vi var så heldige at komme udenfor turistsæsonen og havde derfor hele Dogon for os selv - i sæsonen er der rutefly fra Paris til Sévaré et par timers kørsel væk og området vrimler efter sigende med franske turister.
Vores guide, Line (udtales Lynn), var en ung, engelskstuderende Dogon-fyr og han kunne sine historier.
Der var ræven, guden Amma's første barn, der giver svar på alverdens spørgsmål i skæbne-tabeller tegnet af landsbyens vise mænd. Og forfaderen i form af en slange, der om natten, i usynlig tilstand, kommer til landsby-overhovedets hus og vasker ham så han aldrig tager bad med vand og sæbe. I Amani, Line's hjemby, er der alligatorer, der en gang hjalp landsbyens stifter over floden og derfor i dag betragtes som bedstefædre af alle i byen. Og endelig var der skilpadden, der fungerer som mundskænk fordi den aldrig vil spise forgiftet mad.
Line fortalte mens vi gik, stoppede ved forskellige vigtige ting og fortalte om traditioner og levevis.
2 kommentarer:
Oh Wauh, hvor er der smukt! Nu bliver jeg for alvor misundelig (igen igen). Geniale fotos og lækkert at man kan forstørre dem op. Totalt Cute billede til sidst - nyd den sidste stund :)Så vil jeg nyde Idas rapport.
Bedste hilsner Peter
Kære Ida og Mads.
Hvor er det dejligt at se jeres billeder, beretninger og video. En god måde at være "med på". Jeg glæder mig til at høre mere når I snart kommer hjem.
KH Jørn
Send en kommentar