Når 3 timer tager 8 timer

Sidste fredag havde vi besluttet at tage en weekendtur til Lake Bosumtwi. Ifølge Bradts Guidebog skulle det tage 45 min fra Kumasi og turen til Kumasi 2 timer, så alt i alt en lille 3 timers rejse. Der kunne godt være meget trafik om fredagen, sagde mine kolleger. Fair nok, vi tog af sted kl. 13, så burde vi være sikre på at komme frem til hotellet til aftensmad ved seks-syv tiden – troede vi…
(Rejsebilleder er, som I kan se til højre ikke så spændende, så resten af indlægget er krydret med lækre billeder fra Lake Bosumtwi)

MetroMass
Fra sundhedsadministrationen tog vi en taxa til busholdepladsen i Sunyani. Dér satte vi os i kø til den næste MetroMass bus. Der var mange der skulle rejse og lige i det vi kom blev en bus fyldt. Vi rykkede med køen frem og ventede. Da næste bus kom opstod der store diskussioner om hvem, der havde en plads i køen og dermed kunne få en billet. Vi fik heldigvis to billetter (8,80 kr. pr. styk) og to gode pladser til højre for midtergangen, hvor der kun er to sæder (og ikke tre). Afsted mod Kumasi gik det.

Kinesisk rundkørsel
I Kumasi er de ved at bygge en KÆMPEstor rundkørsel lidt udenfor byen. Det er nogle kinesere der bygger den, men alligevel er det svært at forestille sig at de nogensinde bliver færdige. I mellemtiden er indfaldsvejen fra Sunyani en bumlet jordvej, hvor trafikken stort set går i stå. Vi sneglede os af sted. Inde i selve Kumasi var der også meget trafik, men endelig kom bussen da frem og vi steg ud ved Ketjetia – den kæmpe store busstation i Kumasi.

Fra Herodes til Pilates
Vi gik rundt og kiggede efter en trotro (minibusser) til Adono, byen ved Lake Bosumtwi. Det var ikke lige til at finde. Vi spurgte os frem og blev sendt væk fra busstationen, op til en anden, mindre holdeplads. Dér spurgte vi igen og fik af vide at vi skulle tage en taxi til en helt anden busstation. Gaden var fuld af mennesker, folk på vej til begravelse i sort tøj, på vej hjem til familien på weekend og gadesælgere overalt, men ingen taxaer. Endelig fandt vi én og betalte 3 cedi (12 kr.) for at blive kørt til den rigtige busstation.

Krig om siddepladser
Endelig, den rigtige busstation. Der stod en flok mennesker og ventede, vi sluttede os til dem. Snart kom trotro’en, vi fik to pladser og så kørte vi. Eller rettere, vi vendte og så holdt vi præcis samme sted, chaufføren steg ud og kølerhjelmen blev åbnet – dårligt tegn. Vi ventede. Og ventede. Mads blev angrebet af en meget kristen fyr, der snakkede om den ’rigtige’ måde at læse Biblen på. I mellemtiden forsvandt chaufføren og solen begyndte at gå ned. Pludselig kom der en anden trotro og kaos brød løs. Der var flere ventende nu og folk sloges praktisk talt om pladserne, kravlede ind gennem vinduerne, skubbede og maste. Vi holdt os på afstand – det skulle vi ikke blandes ind i. Trotroen kørte, stoppet til bristepunktet og vi vendte tilbage til den ødelagte bus. Ventede.

Kø, regn og mørke
Det var ved at være mørkt, da der endelig kom en trotro, der kunne køre. De skulle godt nok have 1 cedi for turen til Kuntanase (ca. 10 km før Adono), men vi var ligeglade – af sted skulle vi, NU!
Mens mørket faldt på sneglede vi os ud af Kumasi i en lang kø, men med udsigt til de vildeste lyn på nattehimlen. Da vi endelig kom ud af byen begyndte regnen og da vi endelig nåede Kuntanase regnede det stadig. Det var en lille bitte flække, mørk og regnfuld. Vi spurgte efter transport til Adono og fik af vide vi måtte tage en taxi. Okay, fair nok, han var ikke til at forhandle ned fra 5 cedi (20 kr.) og vi ville gerne frem – af sted. Men da vi uddybede Adono med navnet på hotellet kørte chaufføren ind til siden og tændte lyset, så blev det 10 cedi, for det var ud af en lang, hullet jordvej. Suk. Vi fik han ned på 9 og kørte. Først lidt op, så ned af en masse snørklede ting (Lake Bosumtwi er en kratersø) og til sidst ud af en lang, og ja, meget hullet jordvej. ENDELIG, næsten 8 timer efter vi forlod sundhedsadministrationen stod vi ved hotellet – og vi nåede lige akkurat at få aftensmad inden køkkenet lukkede.

Belønning og hurtig hjemtur
Efter denne lange beskrivelse, skal det til gengæld siges, at Lake Bosumtwi var det hele værd. Der var super smukt, enormt frodigt og fredfyldt. Vi gik tur langs søen, badede, slikkede sol og spiste lækker mad i hotellets restaurant. Efter en afslappende weekend forlod vi hotellet søndag middag og hjemturen gik strygende – vi var hjemme på under 4 timer!