Dataindsamling

- Omdrejningspunktet i min hverdag for tiden

Apostolic, Dr. Berko, Amongoase, Penkwase Mama Lawson, Yawmirikrom, Yaa Abora, Ankobea, As If Junction, Low coast, Quarter Guard, Peace Maternity Home, New Dormaa Bus Stop, Kotokrom, Atuahenekrom, Kuffour Camp, Antronie North, Kyeredua og Daadom.

Ovenstående er navnene på de steder, hvor jeg har været og lave dataindsamling indtil videre. Vi er nu lige over halvvejs med i alt 21 steder ud af de 41 vi skal rundt til. Indtil videre har vi inkluderet i alt 171 børn. Vi startede for knapt to uger siden og har godt to uger tilbage, afbrudt af påsken.

Hvad indbefatter dataindsamling fra ét sted så? Jo, det skal foregå på et tidspunkt hvor børn og mødre er hjemme, så skal alle fire interviewere være samlet, vi skal ud og finde stedet, måleinstrumenterne skal sættes op og interviews og målinger skal være afsluttet inden det bliver mørkt.

Hvornår er mødre og børn hjemme?

I Sunyani går børnene i skole – også ude i landsbyerne. Og mødrene går på arbejde eller i marken. Derfor kan det være sin sag at træffe dem hjemme og det betyder at dataindsamlingen finder sted om eftermiddagen og om lørdagen. Vi har prøvet med tidlig morgen, men børnene tager af sted til skole allerede kl. 7-7.30 så det er svært at nå inden da.

At samle 4 interviewer på en gang

De hverdage, hvor vi skal ud og lave dataindsamling starter jeg allerede fra morgenstunden med at forhøre mig hos interviewerne om hvordan deres dag ser ud – hvad er oddsene for at vi kan komme af sted klokken 14? For det meste er de gode om morgenen og formiddagen, men når vi nærmer os begynder det at blive sværere. For så har Joshua lige fået en opgave, Emmanuel er lige i banken, Godwin skal lige gøre nogle breve færdige og Billy er ude at købe mad. Det er noget af en opgave at få dem alle fire samlet og klar. I weekenden er det lidt nemmere, dér er de nogenlunde klar til tiden.

Hvor skal vi hen?

Hvis sundhedsadministrationens chauffør, Frank, har benzin (som jeg har købt) kører han os ud til første sted, hvis ikke tager vi en taxa. Så vidt muligt prøver jeg at komme rundt til stederne på forhånd, så jeg ved, hvor der er et godt træ, vi kan hænge vægten i. Det er ikke altid muligt og derfor går der nogen gange lidt tid med at vandre rundt og lede efter et godt træ.

Klar til start

Folk er generelt rigtig flinke, når vi kommer. De hjælper med en bænk til infantomeret og måske endda et par plastikstole, hvis de har. Interviewerne får deres mapper med spørgeskemaer og smutter ud i nærområdet og finder mødrene. Jeg pakker måleinstrumenterne ud af kassen: To vægte, målebånd, MUAC-tape (til at måle overarmsomkreds), blyant, kuglepen, klipsemaskine og notesbog. Hænger den ene vægt op, samler infantometeret og identificerer en lodret væg med en plan flade under, der kan bruges til højdemåling af mødrene.

2 steder før mørket kommer

Efterhånden som mødrene ankommer til målestedet med det udleverede måleark går jeg i

gang med målingerne. Ét for ét ryger sammenklipsede gennemtjekkede spørgeskemaer og måleark ned i kassen. Når vi er færdige et sted går vi videre til det næste. Hvert sted skal vi inkludere 7 børn, men det bliver ofte flere, for mødrene vil meget gerne være med. I hverdagene kan vi nå 2 steder før det bliver mørkt, men i lørdags nåede vi hele 6 i løbet af dagen – endda i den fjerneste del af distriktet!

Præcision og hurtighed

Det kan godt være lidt hårdt at være ude og samle data. Der er mange mennesker at forholde sig til, mange tal at aflæse og mange procedurer at fokusere på. Der er gerne en god flok tilskuere til målingerne og alle holder øje med min mindste bevægelse og gentager når jeg indimellem siger noget på Twi. Det gælder om at være præcis, omhyggelig og hurtig så interviewerne ikke bliver utålmodige. Og relationen til interviewerne er vigtig, jeg har ikke råd til at betale dem ret meget, men deres motivation skal opretholdes så de indsamler gode data hele undersøgelsen igennem. Det er noget af en udfordring!

Min helt egen undersøgelse

Det er en stor oplevelse at komme rundt i hele Sunyani distriktet og se de mange områder og landsbyer. Og det er sjovt at møde alle mødrene og deres børn. Og så er det spændende at få lov at gennemføre sin helt egen undersøgelse med sit helt eget spørgeskema og super fedt at se datamængden vokse efterhånden som arbejdet skrider frem. Jeg har nu også fået en ekstra motivation til at indsamle et godt datamateriale: Jeg planlægger nemlig at bruge det til mit speciale, som jeg skal i gang med at skrive til september.