Jeg er hverken antropolog, eller i nærheden af at kunne skrive en afhandling om de finere nuancer i udviklingen af vestafrikanske lande. Det er dog rigtig interessant at opleve, hvordan et land og dets folk udvikler sig. For en teknisk person, som undertegnede, er det oplagt at kikke på teknisk udvikling.Da vi var i Ghana i starten af nullerne, var det helt vilde, at jeg havde et digital-kamera med. Man kunne vise folk billederne på bagsiden af kameraet med det samme, og det var ikke rigtig set før. Endnu vildere var det da vi efter en rejse rundt i landet, vendte tilbage til Akropong og kunne vise min farmor billeder på en bærbar. Dengang var det også småt med mobil-telefoner, men man så da et par stykker.
Næste gang vi vendte tilbage i 2006 var billedet en anelse anderledes. Rigtig mange havde mobil-telefoner, tricket med kameraet var bestemt stadig ganske fascinerende, men det var nu noget, som man havde set før. Jeg spottede sågar en sjat digitale kameraer, så pludselig følte man sig ikke nær så mega-hightech som før.
Fast-forward til 2010. Nu er det altafgørende at have en telefon (for hvordan skulle man ellers få fat i folk??). Da en af vores nye venner hernede for lidt tid siden havde forlagt sin mobil-telefon, var det lidt af en katastrofe. Han havde blandet andet SMS'er, der var beviser på aftaler på telefonen, og nu var de pludselig var væk. Han fandt heldigvis hurtigt sin telefon og alt var godt igen.
Så kommer vi til billedet fra starten af indlægget. Til graduation på universitetet for noget tid siden så vi noget ganske smart. Der gik et par fotografer rundt og tilbød at tage billeder af folk. Det rigtig snedige var nu, at folk kunne købe det færdige printede billede lige efter. Fotograferne havde taget foto-printere, bærbare og laminerings-maskiner med, og 5 min efter billede var taget kunne du få det med hjem. En af dem havde sågar en batteri-dreven printer så han kunne lukke handlen på stedet - instant business!
I Ghana (og utvivlsomt mange andre afrikanske lande), er de lyn-hurtige til at tage ting til sig, der virker på stedet. Besværlige ting så som elektroniske patient-journaler går der nok lang tid før man ser - men noget der lader en enkelt person tjene eller spare penge på stedet - se så er der noget om snakken! I Kenya så Ida eksempler på, at folk betalte med taletids-minutter fra mobiltelefonen - så nu kunne man pludselig tanke sin telefon op med penge og så gå ud og handle (hvilket er smart, når butikkerne ikke tager dankort). Det er også kun i Afrika, at jeg har set brugen af at "flashe" folk via mobil-telefonen, hvor man ringer op og lægger på med det samme. Det koster ikke noget, da telefonen ikke blev taget, men nu kan man lave aftaler så som "Jeg flasher dig, når vi kører hjemmefra, så du kan møde mig ved krydset 5 minutter efter".
Der er naturligvis også en ting eller to(!), der kunne gøres smartere hernede, man skal bare ikke glemme, at der også er et trick eller to, som man måske skulle overveje at tage med hjem!
3 kommentarer:
Herlig beskrivelse. Hvor er det bare rigtig meget Ghana! Der er så mange, som er rigtig kreative, hitte-på-somme og hurtige. Business! Sika!
Dejligt, at I har øjne og ører for alle disse små, skønne skævheder. Og vi læser GERNE herom!!
Skønt teknik-indblik :) Den med at flashe folk er jo genial, og den har de danske teleselskaber jo aflivet sammen med opkaldsafgiften.
Men betaler man også opkaldsafgift hvis modtageren ikke tager telefonen?
Send en kommentar