søndag den 17. januar 2010

Turen går til Sunyani

Screen shot 2010-01-17 at 11.15.32.pngD. 29. januar sætter Ida og jeg kursen imod Sunyani i Ghana. Dér planlægger vi at bruge lidt over fem måneder på at gøre verdenen til et bedre sted. Vi tager to lidt forskellige vinkler på opgaven. Ida kaster sig ud i et praktik-ophold og et dybdeborende projekt omkring ernæring, og jeg underviser den spirende ghanesiske IT-generation i alt fra webprogrammering til databaser.

Når vores job er afsluttet belønner vi i den sidste måned os selv med at smide en rygsæk på ryggen, og rejse lidt rundt i landet.

Det bliver utvivlsomt en rejse, som vi aldrig kommer til at glemme - og nu glæder vi os bare til at komme afsted!

0 kommentarer:

Send en kommentar